Træsko

Sikkerhedstræsko

Sko og sandaler

Træsko, sko og sandaler i høj kvalitet

Hos Lind Fodtøj har vi i mere end 40 år lavet træsko, sikkerhedssko, sko og sandaler i topkvalitet til kvalitetsbevidste kunder. Her finder du et stort udvalg af fodtøj, der især egner sig til ansatte i sundhedssektoren og køkkener, men som naturligvis også passer ansatte i mange andre brancher. Mangler du som sygeplejerske et par træsko, der med god pasform kan bære dig gennem en dag med mange skridt, eller leder du som køkkenpersonale efter komfortable og skridsikre sko, så finder du det hos Lidt Fodtøj. 

Vi tilbyder blandt andet:

  • Køkkensko- og sandaler med skridsikker sål
  • Bøjelige træsko
  • Træsko med og uden klap
  • Træsko med og uden lufthuller
  • Sikkerhedstræsko med stålnæse
  • ESD-træsko

Træsko til sygeplejersken

Hvis du arbejder som sygeplejerske eller er ansat andetsteds i hospital- eller plejesektoren, er det ekstra vigtigt med komfortable og stødabsorberende sko. Uanset om du i løbet af din arbejdsdag er primært siddende, går meget eller står meget stille, så er det essentielt med behagelige sko, der kan bære dig godt gennem arbejdsdagen. På den måde føler du dig bedst tilpas og har mere overskud til at udføre dit arbejde. Om du skal have træsko, sandaler eller en lukket sko, så har vi hos Lind Fodtøj et stort sortiment af fodtøj, der passer til lige præcis dig.

Dansk topkvalitet siden 1973

Lind Fodtøj blev i 1973 startet som en træskofabrik, og sidenhen har vi omdannet produktionen til også at omfatte sikkerhedssko. Vi har siden begyndelsen haft fokus på at tilbyde kvalitetsfodtøj til den kvalitetsbevidste, og vi var endda blandt de første, der producerede fleksible træsko til arbejdsbrug. I 1982 flyttede Lind Fodtøj til Højby, hvor vi påbegyndte et langt og godt samarbejde med de største medicinalfirmaer om at udvikle hvide træsko til deres brug.